Elevreportage: Staunings gamle talersten blev vakt til live for ungdommen 1. maj
Af Emma Sørensen
Journalistikelev på Roskilde Festival Højskole
Arbejdernes internationale Kampdag blev som vanligt fejret med en folkefest i Fælledparken. Men i år var eleverne fra Ledelse, Politik og Journalistik på Roskilde Festival Højskole samlet om Staunings gamle talersten til et helt nyt arrangement.
I mange år har stenen ikke været i brug til 1. maj – men det fik højskolen lov til at lave om på, da den i samarbejde med talerskolen Røst og LO Hovedstaden gav ordet til unge stemmer i løbet af kampdagen.
Omkring halv 12 strømmede hovedstadens godtfolk til med godt humør og en kold drik eller to. Om man var der for hyggens skyld, for at råbe systemet op eller nedbryde tabuer – så var der plads til det hele.
Snart begyndte de omkringliggende scener at blusse op. Under et grønt banner, hvor ordene ‘Solidarisk Klimakamp’ stålsat stod skrevet, lavede et band lydtjek til russisk inspirerede toner.
Drejede man hovedet 180 grader mod vinden, kunne man spotte et skilt, der fortalte, at ‘Socialarbejderne’ også prøvede at lokke interesserede folk til. Imens blev en fodbold begejstret skudt imellem en gruppe højskoleelever i et forsøg på at holde varmen på en ellers vindblæst dag.
Da klokken rundede 12, begyndte RoFH’s officielle 1. maj-arrangement, og højskolens DJ-duo “Commes de Genies” gik på scenen med fængende vinylmusik. Ud over borde var Staunings gamle talersten flankeret af tæpper og prydet med oplysende skilte og vimpler, der lystigt dansede i vinden.
Dagen igennem var der indslag fra både højskolens elever og folk fra talerskolen Røst, ligesom almindelige besøgende med noget på hjerte kunne udtrykke sig til “Open Mic”.
Håndtryk som opråb til politikerne
Det første indslag på talerstenen omhandlede udrejsecenteret Sjælsmark, hvor afviste asylansøgere dagligt bor under umenneskelige kår. Her navigerede højskoleeleverne Linn og Linnea mellem samtale, dialog – og et lærred, hvorpå der blev sat håndaftryk som opråb til politikerne.
Senere blev “Open Mic”-konceptet skudt i gang med et digt fra RoFH-elev Emma Brix om såkalfte fuckboys. Det blev startskuddet til en bølge af unge mennesker, der spontant trådte op på talerstenen og delte ud af deres personlige tanker om emner som hjemløshed, ensomhed og korruption.
Inden indslagene fra Røst gik i gang, sang højskolens elever “Vårvisen” af Sebastian. Derefter var det tid til budskaber om kvindekamp, alkoholisme, angst og tonen på sociale medier – taler, som også blev holdt af unge mennesker med egne erfaringer.
Imens omringende cigaretrøg, friske opknappede øl og raslende dåser samlet af børn, der arbejdede for lidt ekstra lommepenge, pladsen foran stenen.
Staunings gamle talersten i Fælledparken blev til dette års 1. maj centrum for en kampdag, der i mindre grad handlede om politik, valg og arbejdsforhold – og mere om personlige fortællinger og samfundskritiske spørgsmål. Sidst på eftermiddagen kom der særligt fokus på seksuelle grænser, hvor en øvelse blandt tilskuerne gav stof til eftertanke.
To og to skulle man stå tre meter fra hinanden. Langsomt og med intens øjenkontakt skulle den ene gå tættere og tættere på sin makker – så langt, som hver makker kunne tillade det i et forsøg på at aflæse hinandens grænser. Øvelsen foregik til lyden af Purple Rain, som spillede fra en anden scene.
En lang og god dag lakkede nu mod enden. Den ellers kolde og følelsesløse sten blev til 1. maj udsat for en varme og en kærlighed, den ikke har været vant til længe.
